BORGER:
At blive forældre eller familie til et handicappet barn betyder store omvæltninger for de fleste. Hvordan skal vi håndtere den nye situation ? Hvilken hjælp kan vi få i dagligdagen ? Hvad betyder det for søskende ? Hvordan vil vort liv se ud de næste mange år ? Hvad er bedst for vort barn ? Hvad med vort arbejdsliv ? ..... og mange mange flere spørgsmål trænger sig på. Det er som at være kommet på ferie med den forkerte ferieguide. Er du i Holland med en guide til Rom så hjælper den ikke så meget - og den guide vi typisk har fået med i vort liv er en guide til en normal familie med sunde og raske børn.
Tingene kan synes overvældende og derfor har vi hos Handicapkonsulenterne sammensat kurser, foredrag og konsulentydelser der kan lette jeres hverdag, give jer tryghed og viden og forberede jer til et liv der sagtens kan være fantastisk. Hvor jeres barn måske ikke er som alle de røde roser i buketten men er den midterse hvide rose som synes endnu flottere omgivet af de røde.
Foredragsholdere, kursuslærere samt konsulenter er alle personer som hver især har haft det at have en handicappet i familien tæt inde på livet. Vi ved at med planlægning kommer man langt. Har I tænkt et skridt videre end sagsbehandlerne når I møder dem så er I mere end halvvejs ved målet. Og har I ikke overskuddet til selv at være ene om ansøgninger, anker, årsmøder med sagsbehandlere, handicapbiler, hjælpemidler, alternative behandlingsformer, etc. - ja så skal I prøve at læse mere om vores ydelse "Handihjælp" hvor du som medlem giver et fast kontingent men tilgengæld har en mentor samt en person der laver dine ansøgninger, anker, m.m. og som ved hvad du kan have brug for og krav på.
Klik på ikonerne nedenfor for mere information eller kontakt os på telefon eller mail - kontaktoplysninerne finder du ovenfor. Vil du vide mere om "Handihjælp" så klik på ikonet øverst til venstre på siden.
Hjælp til ansøgninger/anker - kursus
En professionel og hjælpende hånd og mange gode råd til optimering af dine ansøgninger og anker til det offentlige
De 3 skuffer - kursus
Prioritering af sager i en travl hverdag
Handicaphjælper - kursus
Opkvalificering til handicaphjælper
I en anden verden - kursus
Nybagt forældre til et handicappet barn
De første 18 år - Foredrag
Hør hvilke tilbud og støttemuligheder der er til dig og dit barn i vuggestue, børnehave, skole og ungdomsliv
I en anden verden - Foredrag
Nybagt forældre til et handicappet barn
Hvem skal passe hvem - Foredrag
Hør om fordele, ulemper, muligheder og hvad du skal tage med i overvejelserne inden du beslutter om dit barn eller ægtefælle skal passes hjemme eller på institution
Ansøgninger og anker - Foredrag
Proffessionel hjælp til optimering af dine ansøgninger og anker i det offentlige system